30.4.07

Kort

Gustav skulle sige farvel til børnehaven - det blev med blomster og et kort til hver af pædagogerne

27.4.07

Manden hjemme

Hvor er det dejligt at have Lars hjemme igen!
Og hvor har jeg dog sovet godt!
Vi hentede ham i lufthavnen i går - hans fly var heldigvis IKKE ramt af strejke. Drengene blev så glade for at se ham, selvom Oskar var monster-træt og havde sovet på vejen til lufthavnen. Han fik så lov til at ligge lidt i barnevognen mens vi ventede og Anna kom op på armen.

I dag har Gustav været på sin sidste tur med børnehaven - Experimentariet, hvilket havde været et hit, da der var dinosaur udstilling. Kl. 18 var vi derovre med mad (mini fiskedeller + ruccola m nye kartofler, soltørrede tomater og nogle salatnødder) og hygge. Anna faldt i søvn derovre ved 20 tiden, men ungerne var jo ikke ligefrem stille, så hun vågnede - er så lige faldet i søvn ligesom drengene der vist sov inden hovedet ramte puden. De har også været på hele dagen og været ude stort set hele dagen...
Nu skal vi også i seng - Gustav skal på fodboldskole både lørdag og søndag, så Oskar skal hygge med mig herhjemme.

26.4.07

YES YES YES

Det var en fryd at kigge i postkassen idag - stemplerne er kommet!!!

Nu skal der bare lige findes tid til at lege med dem....

23.4.07

Rigtig mandag

Oskar faldt i søvn 17.40 - nåede ikke at se meget 'fjernsyn for dig', men sådan plejer det jo at være om mandagen. Han er et rigtigt mandagsbarn...
Gustav kom i seng kl 20.10 og Anna sov efter hendes vælling kl.19.15 ca.
Nu er det så jeg burde gå i seng, men for pokker,- klokken er ikke engang 21....

Jeg har brugt bilen idag; jeg var med Anna forbi Skovlunde Bibliotek med en bog, der skulle have været afleveret... Jeg lægger vist lidt for mange penge på det bibliotek. Bagefter kørte vi til Herlev centeret, hvor vi både måtte på apoteket efter ny næsespray til den lille 'snotunge' og i Føtex efter kød til fryseren bl.a.
Prøvede at finde strømpebukser til Anna i H&M, men det var ikke til at få i str 74/80... og måske er tiden bare ikke til det,- det er trods alt 15-17 grader om dagen og de kloge hoveder mener det blir omkring 20-25 i weekenden ;o)
Det var skønt at have bilen - og i morgen tager vi lige en tur til Jalsøe i Brønshøj for at bytte og finde nye solskærme til bilen.

længe siden

Ja,- tiden flyver afsted med 3 børn og snot i lange baner....
Pt er Anna så snottede at hun ikke kan undvære den næsespray som farmor købte til hende i torsdags... Nu ligger den i Næstved...
Vi var til fødselsdag hos mormor i går med den familie der nu endnu er i Danmark - hyggeligt at være samlet og snakke mm.
Og det gik forbløffende fint at være der med 3 børn, selv da Lars var taget afsted. Kl.14 tog Lars nemlig toget til lufthavnen og fløj til Sverige med sit nye job. Ham ser vi først torsdag aften, hvor vi så alle 4 kører ud og henter. Ja, jeg har jo bilen denne gang!!! Så må vi se om jeg får brugt den...

21.4.07

Stempler og nye QK-dies på vej

Så har jeg fået bestilt stempler.

Jeg valgte Magnolia trods det dårlige rygte om deres høje portopriser, ringe kundeservice mm, men jeg har så kun købt stempler, hvor de har fast fragtpris. Men øj hvor jeg glæder mig til de kommer.

Jeg har bl.a. købt:

Og så lige nogle nye QK-dies....

13.4.07

Sikke en dag

Anna har været meget vågen i dag.
Vågnede kl.6 og sov kl.8.30-10 + 12-12.30 + 15-15.45 + 19-19.45 + 22-?
Forhåbentlig sover hun godt i nat, så jeg kan komme bare lidt til mig selv - har det som en slatten vaskeklud :oI

Oskar vågnede kl 4.50 i morges - 5 min længere end i går morges.... De A-gener - det er jo en fejl i deres indre ur!

11.4.07

Endelig overgav hun sig

Anna er endelig faldet i søvn. Hun vågnede 15.30 fra eftermiddagsluren, hvorefter hun plejer at holde i 3 timer. Hun fik vælling 18.30 og var ved at falde i søvn. Men så snakkede Gustav lidt og PLING, så var hun vågen igen. Jeg læste godnathistorie for Gustav i vores seng mens Anna blev aet på kinden og hun var igen ved at falde hen, men så ikke alligevel. Gustav gik ind i sin egen seng og faldt i søvn, mens jeg kæmpede lidt videre med Anna.
Her kl.20 overgav hun sig så endelig.
Men hvor har jeg dog dårlig samvittighed overfor drengene - Anna sluger al tiden her om aftenen....
I dag faldt Oskar så i søvn på sofaen kl 17.30, men der er ikke meget tid til hygge og godnatlæsning når man har alle 3 unger alene.
Måske jeg skal satse på at holde Anna kørende lidt længere og så starte med drengene - godnathistorie+ tandbørstning mm og så kan Anna få sin flaske efterfølgende.
Det kan kun blive bedre/lettere... Sætningen der kører konstant i mit hoved

10.4.07

Alenemor igen

Lars tager afsted til Århus om nogle timer, da han skal møde kl.7 i morgen. Det bliver i bil hele vejen, men jeg skal jo også bare til børnehaven og hjem igen - og både Rema og Netto ligger tæt på.
Farmor kører Gustav til gymnastik på torsdag for sidste gang - så har han været der alle gangene, hvilket vi synes er lidt beundringsværdigt af en 5 årig dreng!

Pulver-frokost - AD!

Så er jeg gået til kamp mod de extra kilo. Har 'spist' protein-pulver til frokost - og føj for en ulykke! Nu må jeg se hvor mange dage jeg kan overleve det uden at kaste op. Det smager virkelig ikke godt, men skulle mætte godt. Og jeg har faktisk ikke været sulten. Nu skal jeg bare huske mellemmåltiderne.
Og i aften når de andre skal have risengrød, laver jeg salat med alt det nyindkøbte grønt.

9.4.07

BARNEVELSIGNELSE

Så blev Anna barnevelsignet. Det var i Korskirken i går, hvilket gik fint. Velsignelsen foregik helt i starten hvorefter der var børnekirke. Jeg gik med Anna og drengene derover, hvor der blev sat en film på (Prinsen af Egypten), sat duplo-klodser frem, fundet sakse, papir, tusser mm frem til påsketegninger. Drengene spillede bordfodbold, da jeg gik ned i krybben og lavede mad til Anna.
Hun kom op i en gammeldags højstol og synes det var SÅ fedt at komme op at sidde. Det var ikke så meget mad hun ville ha, så hun fik lidt mælk hos mig og så gik vi op i kirken igen. Men vi nåede kun at være der 10-15 min så var hun lidt for snaksagelig (ikke smart under nadver) så jeg gik over til drengene igen. De var ved at klippe-klistrer og kort efter var gudstjenesten slut og vi skulle hjem og sørge for frokost til hele familien.

Jeg havde stået i køkkenet hele lørdagen - stort set, men manglede lige salat og lune maden lidt i ovnen. Desværre regnede det lidt, så ungerne var mest inde, men det gik ok. Gustav havde ryddet flot op på deres værelse om lørdagen, så de kunne lege og være dér. Vi var 'kun' 22 og så 'manglede' vi endda Lars, Signe, Christian og Jonas, der bor i England nu.

Øv for en tung påske

Ikke at det ikke er hyggelig med påske, påskefrokost, god mad, barnevelsignelse mm, men det har givet hele 3 kg extra på sidebenene - ØV.
Jeg må ha ryddet ud i skabene for al det usunde og sende det til svigerforældrene når Lars tar til Jylland igen, så jeg ikke blir fristet. Og det blir jeg let.
Har endnu ikke aftalt tid hos diætisten, men venter liiiiige til vægten er (ihvertfald) lavere end sidst, så nu skal der lige kæmpes lidt....

3.4.07

Papirsbilleder

Så har jeg endelig fået afleveret vores digitale bileder til fremkaldelse.... lidt over 1000 billeder , men det er så helt tilbage fra 2005. Men nu skulle det være - byens fotohandler havde tilbud på Kodak-fremkaldelse, så jeg fik farmor til at køre ned med 4 (!) cd'er fyldt med billeder....
Vi må vist investere i nogle nye albums samtidig.
Nu får vi dem på lørdag, så vores gæster kan se dem søndag, hvor Anna skal barnevelsignes. Det er især vores forældre der har efterspurgt papirsbilleder - og det er da også hyggeligere end billeder på computeren.

2.4.07

Alenemor

Så er Lars taget til Århus - og det er gået fint idag. Dog vågnede Anna efter knap 1 times søvn, da jeg kom op i børnehaven for at hente Oskar... Hun har været hys siden kl.17. Hun fik grød kl.17, ammet kl.18, fik vælling kl.19.30.... Jeg prøvede at putte hende i barnevognen, men det ville hun absolut ikke.
Gustav har været hos Anna og lege og det gik så godt at Annas mor synes de skulle komme ned med Gustav ved 17.30-18 tiden, istedet for Oskar og jeg hentede på vej hjem fra børnehaven.... De havde rigtig hygget sig, så det var dejligt. Nu skal han heller ikke se sin kæreste i 1 uge.
I morgen skal der være påskefrokost i børnehaven og så henter jeg dem tidligt,- og så er det påskeferie, for onsdag kommer mormor herind og hygger med os. - Tror bare vi skal nyde vejret og måske på legeplads med noget lækkert pakket ned.