Oskar er kommet med hjem i dag - langt om længe. Men de ville holde 4-5 dage på os, da indre blødninger kan resultere i at andre indre organger begynder at bløde. Noget med at de øvrige organer optager det blod der flyder rundt mellem organerne, og der hvor de optager blodet bliver de en smule porrøse og kan derved selv begynde at bløde....
Men Oskars lever heler fint og hans blodtal er ved at normaliserer sig. Vi så lige scanningsbilledet af hans lever i 3D form.... hold da fast et hul han havde i leveren... Cykelstyret er blevet trykket voldsomt ind i maven (leveren) så jeg kan godt forstå han klagede over ondt i maven....
Heldigvis er Oskar ellers ved godt mod igen - griner og smiler og laver ballade som sædvanlig. Nu skal han 'bare' holde sig i ro i 3 uger, hvilklet bl.a. vil sige ingen børnehave... Dét er lettere sagt end gjort med Oskar.
Lige nu er vi bare glade for at have fået ham med hjem - og ikke skal kørefrem og tilbage mere. For dét har jo resulteret i at Gustav er blevet plantet lidt forskellige steder de sidste par dage. Anna er bare fulgt med mig, sovet som hun nu kunne og fået mad når hun var sulten. Lars har sovet på hospitalet eftersom Anna stadig blev ammet 1x om natten, - det bliver helt rart at sove sammen igen.
Det har godt nok været en øjenåbner på mange måder: vores 'usynlige' netværk er trådt frem - mange har bedt for Oskar og han har fået mange gaver/kort/tanker, hvilket vi som forældre sætter MEGET stor pris på! Og så finder man pludselig ud af hvor vigtig nu'et er. At vi stadig har en Oskar at nusse i håret, at skælde ud, at grine med, høre larme etc.... At se vores børn mens de vokser, men også se dem i nu'et - og nyde dét.
