31.10.09

Skadestue...

Oskar er på skadestuen.
Han var til fødselsdag med fodboldvennerne i Fun City og falder så for enden af rutschebanen og kan efterfølgende ikke støtte på sin ene fod. Efter 20 min hvor han har siddet hos fødselsdagsbarnets mor, ringer de efter os. Lars kører direkte på skadestuen og er der ved 14.30 tiden - og er der endnu....

De har taget røgntenbilleder men ingen læge har åbentbart tid til at kigge på billedet - de har ventet 2 timer bare for at få svar på billederne.... Oskar er træt og Lars har ikke fået vådt og tørt i de 5 timer. Hvis der dog bare var en læge der lige hurtig ville kigge på billederne og sige om der var brud eller ej. Hvis der nu ikke er noget .....

Så blev der bagt boller

Jeg fik bagt boller i lange baner i dag - det er så rart at kunne tage op af fryseren. Man kan jo ikke købe ordentlige boller, ifølge mig.

Her er både sunde gulerodsboller med proteinpulver samt de søde med rosiner



30.10.09

Ny sovebamse


Gustav har spillet fodboldkamp og fik fidusbamsen for sin flotte indsats - han løb og løb og løb, mens de andre gik ned.
Han var SÅ stolt at bamsen også skulle se Disney og skulle naturligvis sove sammen med ham - man er vel barn

29.10.09

Øv - sygdom

Ja Anna var varm og hostede i morges - jeg selv var slatten og ville bare sove. Men med 3 børn er det op på Panodilerne og så igennem dagen. Jeg var slatten allerede i går....rigtig øv det her.

Der har dog ikke været så meget sygdom i Anna efter vi havde sovet 1½ time, så jeg har leget med Lego liggende, lavet puslespil liggende, set tv liggende og slet ikke haft tid til strik - når man nu skal ligge ned og underholde...

Jeg har ikke nænnet at fortælle Anna at hun faktisk går 'glip' af gymnastik i dag. Hun spørg jo hele tiden om det er torsdag i dag..
Drengene skal heldigvis til fodbold på skolen - det vil sige, Oskar skal til fodbold og Gustav håber så på han må træne lidt med. Men det er mandens tjans, så det skal jeg ikke tænke på.

27.10.09

Fandt gamle billeder

Gips - vi havde billeder fra 2007 liggende på kameraet, så jeg har ledt - og fundet - ledning til overførelsen. Og så har vi lidt extra hukommelse, hvis kortet skulle blive fyldt.
Billederne taler vist for sig selv...


Ups hvor var jeg tynd

Nyt strikketøj på pindene



Så er jeg igang med det nye projekt - min flæsetrøje, som jeg har vist her før.

Siden billedet blev taget er ryggen og det ene forstyk færdigt - er spændt på om der er garn nok til lange ærmer....

25.10.09

Færdig trøje


Og nu er Anna sur, fordi den er foræret væk til Thea.

Men vi håber Thea vil blive glad for den - eller hendes forældre.

24.10.09

Tid til bogstaver?

I dag skulle Oskar til fødselsdag, hvorfor han skulle skrive 'til og fra' kort.
Det ville Anna også.
Så begyndte hun at skrive A og et N - gisp hvor vi gloede.....Godt gået!

23.10.09



Anna havde sovet en lille lur mens der blev lavet mad, så hun var slet ikke klar til at sove efter Disney Hun var både oppe og se både Talent og Anders Lund Madsen.

Og så kan man jo lige hygge lidt med Pomfrit (katten)

22.10.09

En SKØN taske

Endnu en give-away med en SKØN taske på højkant, men du kan se den her og behøver ikke melde dig - så bliver mine vinderchancer jo mindre.....


Laaaang dag foran mig

Ush - hvorfor har jeg 2 total A-drenge?


De vågner omkring kl 6 - det er altså NAT! Manden kørte på arbejde på det tidspunkt - og jeg prøvede at falde i søvn i gen, men uden held

Jeg har lige afleveret dem og er allerede træt, men den går ikke. Nu står den på speciale og så skal Anna til gymnastik, Oskar til fodbold og Gustav med op til gymnastik. Der er gået logistik i vores torsdage





Dette er trøjen jeg er igang med til søndag (eyelet yoke cardigan)


20.10.09

SÅ er der billeder

YES!!! Vores oplader er kommet - lige til Gustavs fødselsdag - hvor heldig kan man være. Godt nok gik vi glip af Annas og den store familiefødselsdag, men 1 ud af 2 må vel være okay.

Det har været en fantastisk dag - især for Gustav. Alle drengene med hjem fra skole,- spille fodbold, få pizzasnegle og kanelsnegle, blå drinks, skattejagt og ballondans - og gaver naturligvis. Han har strålet i dag. Og bestemte sig for McD-mad til aften. Vi fik lige et kort besøg af Jens og Iben + børn inden aftensmad - de kom med gaver.

Nu sover de alle små vindundere - utroligt at det er 8 år siden jeg euroforisk ringede til alle 15 min efter jeg havde født.... DET var godt nok en vidunderlig dag!





HOV - I skal ikke snydes for lidt billeder fra i dag:
Stikbold med alle drengene - de fik varmen for der blev kæmpetOg så var der pizzasnegle og blå drinks...
Og da vi nu ikke kunne få billeder af Anna 3 år, så får I lige et før/efter billede.
Dette er fra i sommers, hvor jordbær var et hit
Man er vel en charmetrold. Anna er blevet 3 år, børnehavebarn, fræk og korthåret

Elsker de store brune øjne!

1 stk ny seng samlet

Så fik Gustav ny seng - han ved det bare ikke endnu trods han pt sover i den.

Lars hentede sengen her til aften uden ungerne rigtig opdagede at han var væk ½ time og så har vi brugt aftenen til at samle den. Den er rigtig fin.

Gustav blev flyttet sovende over i sin nye seng, så han vågner i den - spændende om han kan finde ud af hvor han er, når han nu har fået sit eget værelse (tidligere Annas)

Nu er jeg bare brugt og i morgen står den på fødselsdag igen....

18.10.09

Så er fødselsdagsweekenden snart slut

Vi har været til fødselsdag hos Frederik der blev 8 år i fredags - super hyggelig brunch, som vi forlod 16.45, hvor Lars og ungerne fortsatte til kusinens fødselsdag....jeg valgte at tage hjem. Synes jeg er godt smadret!

Vi havde glemt at købe gaver til de 2 fødselsdage.....mit hoved har været fyldt med fødselsdagen i går. Lars var hurtig i Aldi i morges og fandt en lille gave og så blev der bundet penge på gavebåndet - kusinen må få en fin forsinket gave senere.

Nu vil jeg finde strikketøjet frem - min garnpusher var nemlig så sød at køre forbi med mit manglende garn. Jeg er igang med en trøje til en bebs som skal døbes på søndag.

Håber vores oplader til kameraet snart kommer - sikke mange billeder der så skal herind...

17.10.09

Så blev Anna 3 år

Og morfar 1 år ældre
De blev fejret til den store guldmedalje, men desværre er kameraet stadig uden batteri, så I får desværre ingen billeder - det fik vi så heller ikke :o(

Vi havde hele familien (% familien fra England + 2 kusiner) på besøg og fik også fejret Gustav der runder de 8 år på tirsdag. Utroligt vi kan være 21 mennesker i vores lille hus, men det går hver gang;o) - Godt vi har en legeplads tæt på!

Anna og Gustav fik rigtig mange gode gaver - og alt i køkkenet var klart og klappede. Havde ikke lavet vildt meget for meget mad, hvilket jeg ellers er ekspert til når vi har gæster....

Nu lader vi så op til fødselsdagene i morgen - jeg nøjes dog med den ene.

15.10.09

En lille hentydning....

Af den gode slags:

Smut forbi Mette b's blog. Hun er så heldig at skulle til London og udlover en lille give-away til én af os der må blive hjemme....

The Last Knit

Nogen gange står der bare STRIK på hjernen....


Alene hjemme

Så er drengene hentet af mormor og Anna med børnehaven på tur, så jeg er helt alene hjemme - arhg næsten, katten er her.
I morgen skal Anna og jeg så hente dem hjem igen - og 'tilfældigvis' er det lige omkring aftensmad tid :o)

Nu skal der frokost på bordet og strikkes lidt i min skrivepause.
Er løbet tør for garn til en babytrøje jeg er igang med, så i går gik
jeg igang med julegave til min bror istedet. Kan jo ikke IKKE have
et strikketøj.
Er begyndt at tænke i julegaver....hvad kan man strikke og hvad kan jeg nå....
D.9.dec er specialet jo afleveret og SÅ skal der strikkes dagen lang! og hygges og bages og lave julepynt - får da helt åndenød af alle de planer ;o)

13.10.09

Kameraet snart klar

Så er det snart slut med manglende billeder!

I går bestilte jeg en ny oplader til kameraet - vi håber den kommer inden lørdag, hvor Anna har fødselsdag (og morfar) og hele familien kommer på besøg. Det ville være lidt hyggeligt med nogle billeder af hendes 3 års fødselsdag....

I det hele taget er det længe siden der er blevet taget billeder af børnene men det bliver der snart rettet op på.

Senere i dag skal Anna til frisør og klippes kort - jeg kan ikke få lov til at rede hendes hår om morgenen, og den kamp gider jeg ikke have med hende allerede

10.10.09

online igen

Så har vi fået forbindelse igen - utroligt så afhænigt man kan være af nettet.

Jeg måtte på biblioteket for at bruge nettet. Jeg skulle finde oplysninger omkring de 2 virksomheder som specialet drejer sig om.

Måtte desværre ringe foprgæves, da de enten allerede var gået på ferie eller omstillingen ikke vidste hvor eller hvem de skulle stille mig om til.... Ikke super service!

Jeg har fået købt lidt garn. Sokkegarn til denne

Og noget billig mohair (m acryl) til et sjal og en let sommer-ting til Anna.

Er pt igang med denne til Anna i hvid bomuld



HVOR JEG DOG SAVNER VORES KAMERA!


5.10.09

Gang i bloggen igen?

Nu har jeg da fundet bloggen igen.... altid en start.

Måske jeg skulle vise lidt af de strikkerier jeg har gang i , men pt er kameraet gået ned fordi opladeren er forsvundet.... Sådan en bandit koster ca 5-600,-

I dag har jeg forsøgt at få fat i 2 virksomheder som jeg kan interviewe til mit speciale - ja, der står stadig speciale på programmet - og jeg VIL være færdig!
En lille tur til biblioteket er det også blevet til - Annette Danielsens bog Hønsefødder og gulerødder stod og ventede på mig.
Der er SÅ mange projekter i den bog jeg gerne vil lave til ungerne, men én ting ad gangen.

DER KAN KUN VÆRE ET FOKUS AD GANGEN