30.7.07

Hjemme fra ferie

Vi kom hjem fra ferie i går., så huset ligner noget der er løgn....
Lars havde fri i dag, så vi kunne stille og rolig rydde op, gøre rent, vaske tøj, mens drengene lige var i SFO/børnehave et par timer. Men ved 10tiden ringede de fra Lars' arbejde og spurgte hvor han blev af....
Så står man dér med sine planer, 3 unger og ingen aftensmad. Vi skulle have hentet tidligt og været i IKEA alle sammen, men den plan røg lige en tur. ØV ØV ØV Hvor jeg hader når dagene ændrer sig totalt.

Men noget positivt er der da sket: da vi kom hjem i går, lå der brev fra kommunen; Anna har fået pasningsplads pr 1.9. Godt nok ikke i vuggestuen i Oskars børnehave, men hos den dagplejer vi havde ønsket. Hun bor på vejen mellem skolen og børnehaven, så jeg ikke skal flakke hele byen rundt og aflevere 3 børn - uden bil.

I går fandt jeg en masse mulige jobs, som jeg skal til at søge nu - så må specialet vente hvis det er.... Ellers er planen jo at jeg skal igang med specialet i svigerforældrenes lejlighed d.1.9. og aflevere 23.12.07 NU trænger jeg til at få det ud af verden og til at komme ud på arbejdsmarkedet.

1 kommentar:

  1. Det lyder spændende med jobs; jeg håber, at noget af det bærer noget godt med sig.

    SvarSlet

Læg en kommentar - det gør mig så glad :-)