31.7.07

Fridag alligevel :o)

Dagen i går blev alligevel, som vi havde planlagt. Lars holdt på, at han havde set mandag som fridag, hvilket han vist også havde ret i - vagten var siden blevet ændret....
Så jeg KOM ud og løbe (4.3km) og vi FIK hentet drengene tidligt og vi VAR i IKEA. Vi fik kigget på køkken og er nu klar til at designe på computeren, så vi ved, hvilke elementer vi skal ha. Vi er helt enige om lågerne og bordplade, så nu skal vi bare lege med IKEAs køkken designer program. Og så bestille. Og så undvære køkken et par dage....

Har lige haft ringet til kommunen og sagt god for Annas dagplejeplads. Så nu vil vi blive indkaldt til møde med dagplejer og så skal vi så sige endeligt ja/nej til hende. Det er Susan Riis, som svigermor og Lars kender fra kirken - jeg kan ikke lige sætte ansigt på hende, men det kommer jo automatisk, når vi møder hende.

30.7.07

Hjemme fra ferie

Vi kom hjem fra ferie i går., så huset ligner noget der er løgn....
Lars havde fri i dag, så vi kunne stille og rolig rydde op, gøre rent, vaske tøj, mens drengene lige var i SFO/børnehave et par timer. Men ved 10tiden ringede de fra Lars' arbejde og spurgte hvor han blev af....
Så står man dér med sine planer, 3 unger og ingen aftensmad. Vi skulle have hentet tidligt og været i IKEA alle sammen, men den plan røg lige en tur. ØV ØV ØV Hvor jeg hader når dagene ændrer sig totalt.

Men noget positivt er der da sket: da vi kom hjem i går, lå der brev fra kommunen; Anna har fået pasningsplads pr 1.9. Godt nok ikke i vuggestuen i Oskars børnehave, men hos den dagplejer vi havde ønsket. Hun bor på vejen mellem skolen og børnehaven, så jeg ikke skal flakke hele byen rundt og aflevere 3 børn - uden bil.

I går fandt jeg en masse mulige jobs, som jeg skal til at søge nu - så må specialet vente hvis det er.... Ellers er planen jo at jeg skal igang med specialet i svigerforældrenes lejlighed d.1.9. og aflevere 23.12.07 NU trænger jeg til at få det ud af verden og til at komme ud på arbejdsmarkedet.

5.7.07

En lille hys pige

Men hun har nu sine grunde. I løbet af den sidste uge har hun fået 4 tænder - 3 oppe og 1 nede, så man kan jo godt forstå hun sover lidt dårligt. Vi har måtte ty til panodil for selv at få lidt nattesøvn.
I morgen skal vi have sundhedsplejerske for sidste gang, så der skal laves Boeltest. Men Anna er pt snottet så hvordan mon det går???

Ja - tiden er jo fløjet afsted, og der er sket en del: søndag var vi i Bonbon land, hvilket drengene (især Gustav) nød. De skulle prøve det hele og helst mange gange. Vi kørte hjemmefra ved 8 tiden, stoppede på Karlslunde restepladsen og fik vores kaffe og latte og drengene hver en lille youghurt og tid på legepladsen, og så var vi klar til at køre videre. Vi var ved Bonbonland da de åbnede 9.30 og gik mod udgangen da det begyndte at trække op. Da vi sad i bilen på vej ud af parkeringspladsen kom de første dryp, så timingen var perfekt.
Vi sov i Næstved og hentede min nye cykel næste dag og kørte hjem, hvor jeg havde en masse småting jeg skulle nå, nu hvor jeg kunne have bilen.

Tirsdag, onsdag og i dag er fløjet afsted. - Lars havde Oskar og Gustav med til løb på Amager i går, hvor farfar og farmor også var sammen med Jakob + Rasmus og Amalie. Det var en hyggelig tur og vejret holdt tør for dem. (Godt det ikke var i dag,- det har regnet konstant siden kl 8 i morges og ikke bare lidt men stået ned...)

Vi er så småt begyndt at tænke på vores ferie - den starter også på søndag, så der er nogle praktiske ting der lige skal være i orden - fx pasning af katten..... Men kun 1 dag tilbage til ferien begynder - tror vi alle trænger til at komme lidt ud og se noget andet. Og det er jo ikke småting vi skal nå at se de næste 14 dage: Bornholm, Sverige med Götakanalen, stempelbutik og PippiLand, Nordjylland/Skagen, Henne strand og måske Givskud Løvepark på vej hjem. Og så har vi stadig 1 uge i sommerhuset. Så nu må vejret godt begynde at ændre karakter for regn på en hel ferie.... Skal forresten have købt regntøj til Anna. Nu har hun jo fået en ny super kongestol bagpå min nye cykel.