13.3.10

Skønt vejr

Hvor var det dog skønt vejr til formiddag. Oskar var til fodboldstævne hele formiddagen, og Gustav lavede hurtigt en legeaftale (- skønt nu hvor de selv kan finde ud af det), men bilen var jo ikke hjemme. Op på cyklerne - også Anna. Hun ville selv. Men halvvejs måtte hun give op og komme op bagpå mig, og så løbecyklen i hånden - av av.
Og så blev der lige skvadret ½ time....
Nu er Oskar drønet over til en legekammerat og jeg strikker, Anna ser tv og manden har lige været ude at løbe.
Anna og jeg har fået bagt muffins til Bingo Banko i aften, som drengene elsker. De sidder og drømmer om alle præmierne.
Lige nu er der boller i ovnen - nu hvor den alligevel var varm.....

Jeg har fået strikket ryggen færdig på Klodshans og godt igang med forstykket. Ideen med at strikke bulerne baglæns var en genial ide, jeg fik ved at kigge hos GrenDesign. Man slipper for at sidde og vende strikketøjet 117 gange i løbet af én pind. Jeg er forresten også gået igang med det ene ærme - blev lidt træt af de store omgange....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar - det gør mig så glad :-)