23.5.10

Marathonfamilien


Drengene løb Mini-marathon i går og i dag er manden afsted - pt har han løbet lidt over 1 time...kun 2 timer tilbage. Jeg har helt ondt i maven.

Vi skal afsted med dukkevogn, fodbold, madpakke, kage, kaffe, tæppe etc ind på legepladsen og se og heppe på manden når han løber forbi. Opdatering følger...

lånt af pol.dk

21.5.10

YES

Ingen syge børn og jeg skal til strik-in. Kan det være bedre - jo så er vejret jo blevet helt dejligt, så ingen sokker. JUBIII


Jeg håber at få Annas sommertop færdig i dag - den kunne jo godt bruges nu hvor vejret er til det.

I foregårs blev jeg SÅ glad da Anna ikke ville have de bukser på jeg ellers havde fundet frem til hende. Nej hun ville have strikkjolen på ! ¨
Det samme skete i morges - det varmer altså mit hjerte

18.5.10

Jeg gider snart ikke mere

I dag er Oskar hjemme - med feber.
Jeg synes snart jeg har haft en del syge børn - men hellere nu hvor jeg ikke er i arbejde end næste måned, hvor jeg forhåbentlig får noget arbejde.
3 mdr uden arbejde er nok for mig - nu vil jeg gerne ud og møde voksne mennesker, arbejde og tjene nogle penge - og prøve at nå at savne børnene bare lidt.

Jeg har skrevet ansøgninger i går og skal have nogle afsted i dag også. Der er flere jobs at søge i slutningen af måneden end i starten. Og jeg kan jo starte med hurtig varsel.

17.5.10

Salg af div

Jeg har brugt weekenden til at finde papir + hængemappevogn, som der nu er taget billeder af og lagt til salg her


Jeg har fået strikket denne lille bolero færdig til Anna.

Den bliver sikkert god til sommer, når armene bliver kolde....

11.5.10

En syg kommer sjældent alene

Gustav gik selv hjem fra SFO i dag - og var grædefærdig da han kom hjem.
Tasken var tung og havde gnavet på hans skulder - og så gjorde hans hals ondt.
Han var godt varm og lagde sig på madrassen i stuen med dyne over sig - og 20 min senere sov han. DET ligner ikke vores energibombe.

YES så kom der post

Anna og jeg fik besøg af postbudet, hvilket bragte stor lykke hos både datter og mor:

Den lille pakke hvis indhold jeg har ventet
Anna pakkede lystigt op

Super lækkert garn - og meget!

Et stk syg datter

Ja, nu ligger Anna igen.
Man skal ikke snakke for højt om at ens børn aldrig er syge, for så rammer sygdom i næste øjeblik. Hun har brokket sig over øret den halve nat, så jeg er godt træt - det er hun også. Pt ligger hun på sofaen med dyne, pude og snotpapir og ser Disney for fuld skrue. Hun kan ikke høre, så der er skruet højt op...
Vi skal til lægen kl 11, så må vi se om hun skal på panodil eller have penicilin.

Nå, men heldigvis havde jeg ingen planer for i dag - ud over at træne, men det må jeg gøre i aften. Og så kan jeg med god samvittighed tage en sofa-strikke-dag

6.5.10

øv bøv

Jeg skulle have været til dagstrikkeklub i dag, men Anna ligger med feber...
Ikke at hun opfører sig syg, men temperaturen siger 38.3, så det bliver til en total slappe dag med tv, lur og kedsomhed....
Jeg håber jeg kan få ryddet lidt op for mens jeg var til en hyggelig madaften i går, holdt den øvrige familie tv-hygge med koldskål/flødeboller/melon og madrasser på hele stuegulvet.
Mon ikke jeg også kan skrive en ansøgning eller to?

4.5.10

Nyt nyt nyt

NYT GARN

Jeg har bestilt garn. Er spændt på kvaliteten, men det skulle være a la Holst/Ovis garn. Det er 500 g så nu er jeg snart klar til at gå i gang med Folklore.

Hvis det lever op til mine forveninger, er det ikke sidste gang jeg bestiller i udlandet - det er jo meget billigere end herhjemme







NYT STRIK

Og så har jeg fået strikket lidt mere på min sommervamsede top - eller pullover til efteråret: Jeg har desværre ikke kunnet finde garnet igen, så jeg må bruge de 3 farver jeg har...














NY FRISURE
Jeg har såment bare sat håret anderledes end ellers ;o)
Men jeg er gået igang med kampen mod vægten igen.
Jeg afprøver madlog og så må jeg se om det virker. Jeg ved jo fra tidligere hvad der skal til: færre kalorier ind end der bruges. Ikke et svært regnstykke, men svært at holde



3.5.10

Tur i Dyrehaven

Vi havde en skøn skovtur i Dyrehaven i går.

Vejret var skønt og så blev der pakket tæppe, vand, mad, bøger etc.


Vi fandt en lille plet hvor vi slog os ned. ungerne lede i det hule træ, mens manden og jeg slappede af og nød fulglesang, blå himmel og ro. Det var overdrevet skønt. Jeg havde egentlig taget strikketøjet med, men det blev slet ikke taget frem. Børnene var meget optaget af hestene i skoven - og især den lille riddeskole der ligger tæt på. De stoppede gladeligt folk og spurgte pænt om de måtte ae hesten eller hunden. Det er dejligt at se ens børn ikke er bange for at spørge andre mennesker om noget - det værste der kan ske er at de får et nej...






Gustav opdagede 3 hjorte, så dem måtte vi se nærmere på.


Mens drengene spillede fodbold, læste jeg Askepot for Anna.

Hun er ved at være klar til historierne bag prisesserne:

Askepot, Tornerose, Snehvide, Bell etc