1.6.10

Så er det sommer eller....

Ja, her siler regnen ned. Det er 15 grader og minder mest om en efterårsdag....Men vi ved jo der er godt vejr liiiiige om hjørnet. I hvert fald ifølge meteorologerne.....

Jeg havde håbet at kunne skrive et STORT JUBIII her, men det kan jeg ikke. Det kan blive til et STORT ØV! Jeg blev ringet op i onsdags mens jeg var til strik-in, og dagen efter var jeg til jobsamtale. I går fik jeg så besked: det blev ikke mig :o( ØV! Jeg ville bare SÅ gerne have dette job, men sådan blev det ikke.
Jeg har ikke fået taget mig sammen til at skrive nye ansøgninger, men har printet nogle muligheder, så jeg skal bare op på hesten igen.

Hele weekenden har stået på fødselsdag. Fredag var der bedsteforældredag i børnehaven, hvor Anna kunne stille alle 4 bedsteforældre. Bagefter kom de hjem og holdt fødselsdag for Oskar. Og mormor fik givet ham rejsen til England. Han var (er) helt oppe og flyve - han glæder sig vildt til flyveturen og til at besøge sine fætre.

Lørdag var så Oskars rigtige fødselsdag, hvor han blev vækket med sang, gaver og dejligt morgenbord. Han havde ligget lidt vågen og synes vi var længe om at komme ind på hans værelse... Nå, men efter morgenmaden skulle Oskar til fodboldstævne, hvor manden tog de andre 2 med, så jeg kunne bage i ro. Der blev bagt fodboldkage og vandbakkelse (det var første gang - og super let, trods piskeriset gik i stykker). Efter stævnet holdt vi nemlig fødselsdag for fodboldholdet sammen med en anden fra holdet - hos dem ;o) De var 12 drenge og det gik super godt. De var lidt trætte efter stævnet men kom med ud på en lille skattejagt (gåtur i området på ca 20 min hvor vi kom forbi mange legepladser) Og så var der slikposer i skatten. Så blev der pakket gaver op


Søndag holdt vi fødselsdag igen. Denne gang for fættre/kusiner/farbrødre/tanter og morbror - vi var 'kun' 19. Og der var gang i dén. Heldigvis regnede det ikke så meget, så det meste af tiden var ungerne ude. Det er dejligt at børnene er ved at være så store at vi voksne kan nå at snakke - ja jeg har brug for voksenkontakt ! Jeg trænger vist til at komme på arbejdsmarkedet igen!

Oskar deler slikposer ud til fætre/kusiner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar - det gør mig så glad :-)