Tog tyren ved hornene

Det er ikke let at tage hul på et tabu = stress.

Sidste weekend brød alt sammen om ørene på mig. Jeg kunne ikke holde til mere.

Mandag gik ok på arbejdet, men som sædvanlig med en knugen i maven fra jeg kom til jeg gik. Snyder mig til 5 minutters pause ved at gå på wc, slvom jeg ikke skal tisse. Sådan har det været et godt stykke tid. Tirsdag kom en kollega og ville have mig til noget extra arbejde, ved siden af mine normale opgaver. Jeg fik bidt godt og grundigt af ham. Havde han sagt BØH til mig, var jeg brudt grædende sammen.
Jeg måtte gøre noget.
Ringede til min læge, der ikke havde til i denne uge og heller ikke i næste uge....jeg blev tavs og kunne mærke tårerne presse sig på. Sekretæren kunne vist mærke at den var hel gal. Hun ville lige snakke med lægen. Hun kunne godt tage mig ind fredag. Jeg blev lettede. samtidig fik jeg fat i min chef chef og fik arrangeret et møde fredag - for nu havde JEG brug for det.

Nu er det blevet til, at vi to, der sidder og passer tre kvinder arbejde, skal forsøge at skiftes til at være på telefonen. Hidtil har vi begge været på telefonen samtidig med alt det adminitrative skulle laves. Der er bare blevet FOR meget nu. Vi sidder begge med fysiske tegn på stress. 
Lægen havde ikke meget til overs for vores 'ordning' men ville give det et par dage - ellers ville HUN sætte mig ned i tid. Som hun sagde, "jeg skal kun koncentrerer mig om dig og ikke dit arbejde." Det er rart med en læge der hjælper mig med at passe på mig selv - for min arbejdgiver gør det ikke. Og jeg ved, de jo ikke kommer og siger tak bagefter når man ligger udsuget for krafter.

Men hold fast hvor er det svært at tage hul på sådan et emne overfor ens chef. Hendes første replik, efter jeg fortalte, at jeg var stresset, var: "jeg tænkte nok det var det"
For pokker hvor kan jeg blive sur over, at de bare lader stå til. Det er jo klart, når man sidder to og laver tre kvinders arbejde, at det går galt. At vi har holdt den kørende i 3 mdr., siger nok mere om vores stædighed og vores fornægtelse af egen krops signaler end noget andet.

Nu kommer det åndsvage: jeg er vågnet op her til morgen med MEGA ondt i halsen. Hvis det ikke er bedre i morgen, bliver jeg nød til at melde mig syg - og hvem vil så tro på dét? Chefen og chef chefen vil jo tro det er pga stress, men det er det faktisk ikke. Jeg vil nemlig gerne prøve det af at vi et par timer sidder fuldstændig uden telefoner  - det kunne måske gøre underværker.
Tror jeg må forbi vagtlægen, for her er KUN ondt i halsen. Ingen forkølelse eller lign.