21.12.12

At søge sin egen stilling

Det er godt nok surrealistisk at skulle søge sin egen stilling, for slet ikke at tale om at skulle til samtale til sin egen stilling.....
Det var jeg så i onsdags og siden har jeg været rystet.
Måske jeg ikke skulle skrive noget her, men det fylder bare rigtig meget.

Samtalen var med min chef og en HR-konsulent. Det går fint, men efter 5-10 min tager samtalen en drejning over på min stress - dét havde jeg set komme. Men jeg har fået rigtig gode værktøjer og føler mig godt rustet.
Filmen knækker dog for mig da HR-konsulenten, som jeg ikke tidligere har snakket med, siger: "men der har været noget lignende tidligere?" SAY WHAT?

I mit stress forløb, har jeg været hos stress-coach, hvor der blev holdt evaluering sammen md min chef, coach og mig. Her kom jeg til - ja jeg er hudløs ærlig - at fortælle, at jeg tidligere har været udsat for overfald, som førte til stress/depression. Hele denne samtale var under 6 øjne og alt var sagt i fortrolighed. Min coach var ved at pande mig én, men skrev et sobert referat af mødet uden at nævne tidligere stress/depression.

At jeg får den smasket i hovedet til en samtale - af en 3.person - rev benene FULDSTÆNDIG væk under mig.
Da jeg var igang med at svare HR-konsulenten, sagde jeg direkte til min chef, at jeg virkelig følte at hun havde misbrugt min tillid - det var kun sagt til hende i al fortrolighed og ikke noget jeg ellers gik og fortalte til højre og venstre (kun her, nu). Hun undskyldte sig med at der ikke var sagt noget videre og at HR-konsulenten jo bare spurgte og jeg svarede - jeg var rødglødende!!!
Hele samtalen handlede mere om min stress end hvad jeg kan tilbyde.....
Ja, jeg er bitter
Og ja, jeg er igang med ansøgningerne!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar - det gør mig så glad :-)