12.6.07

Har fået min barsel tilbage

Og jeg nyder det! Oskar er tilbage i børnehaven og stortrives. Han er så glad for at han igen må alt: cykle, slås, løbe, hoppe etc. Her hjemme er han heller ikke bleg for at invitere Gustav til slåskamp i mors og fars seng.... selvom det så er ham der kommer grædende ud efter 2 min - dog ikke værre end at de er igang igen efter 1 min.....
I går nåede jeg ikke sønderlig meget trods Anna sov 3 timer til middag - nåede lige at vaske sutteflasker af, sætte tøjvask over og hænge tøj ud. Anna vågnede ved 13 tiden hvor vi fik lidt frokost og ved 14tiden gik vi efter Gustav og derefter Oskar. Farmor kom og hentede os alle 4 16.15 hvor Gustav så blev kørt til fodbold og vi andre kørte med farmor hjem. Oskar legede med farfar og Anna blev lagt i barnevognen da trætheden begyndte at melde sig igen. Jeg hentede så Gustav fra fodbold - så de sidste 10 min de spillede - Godt nok er han min søn, men han er sørme god. Når hans hold fik bolden, løb han frem, kaldte på bolden og løb så mod målet. Tabte han bolden gik han med tilbage og prøvede at tilbageerobre den - blev helt stolt!
Tilbage hos farfar og farmor var der gang i grillen og vi havde kun lige sat os, så stod Lars dér. Bilen havde kørt lidt mere end 110km/t.

I dag har jeg været på den store tur med barnevognen; afleverede Oskar 9.15, Gustav 9.30 og så videre ned i byen og kigge på tøj til ungerne og mig selv. Fik endda også prøvet noget tøj, da Anna bare sov. Hun vågnede i Føtex - turens sidste stop - så det blev en langsom tur hjemad med brød og bananspisning i vognen. Hun fik lidt grød da vi kome hjem og jeg lidt frokost. Vaketøjet blev hængt ud og kl 15 skulle hun ud og sove igen og så blev drengene hentet.
Jeg gik forbi Jason Watt's hus og der holdt hans racerbil ude foran, så Gustav og jeg gik samme vej tilbage - Gustav var dog mere interesseret i det faktum at Jason Watt sidder i kørestol end selve bilen. Vi så ham ude på fortorvet i sin kørestol, så jeg måtte jo forklare...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar - det gør mig så glad :-)