7.3.10

En aktiv søndag

Jeg synes selv jeg har været ret aktiv i dag

Først var vi alle ude og se Gustav spille fodboldkamp - de fik hug. 0-6 ØV

Så var jeg til spinning - det er hårdt at komme igang igen. Men det var en god blid start, så nu skal jeg afsted igen tirsdag eller onsdag.
Jeg blev hentet af manden, Anna og Oskar (Gustav har været til fødselsdag) og så direkte i svømmehallen i Glostrup. Det var super! Ungerne var glade og den store vandrutschebane var SUPER! Det kan varmt anbefales.

Gustav hentede vi på vej hjem og nu er manden ude og løbe.
Og nu står den på friskbryggede kaffe og strikketøj


I går fik Oskar ny cykel - den gamle blev stjålet i efteråret, men nu er foråret på vej og cyklerne skal snart i brug igen.
Desværre er den nye cykel lidt for høj til Oskar - så han cykler på Gustav og Gustav på den nye. Det var ellers meningen at Oskar skulle have en ny cykel - han bliver som regel 'snydt' fordi han bare arver fra Gustav. Men Oskar er glad nok - selvfølgelig (tænker jeg). Oskar har et dejligt sind. Når andre er glade, så er Oskar glad. Og kan han glæde andre, har han det skønt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar - det gør mig så glad :-)