Jeg har grædt ... meget.
Torsdag fik jeg beskeden at min onkel kun havde dage tilbage. Hans kræftsygdom var så fremskreden at der ikke var længe igen. Torsdag aften kunne jeg ikke sove - græd så mine øjne var hævede dagen efter. Prøvede at formulere et brev i tankerne. Jeg ville så gerne fortælle ham hvor mange smil han har givet mig gennem min barndom. Han var nemlig den slags onkel alle børn ønsker sig. Den sjove onkel der altid så børnene i selskabet og legede/læste/fjollede med dem.
Her til morgen fik han fred.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - det gør mig så glad :-)