24.11.09

Nyt garn landet

YES - nyt garn



Denne gang har jeg valgt Holstgarn og det er ikke sidste gang. - Har på fornemmelsen at det bliver dejlig blødt, når det bliver vasket.
Er igang med en lille trøje til mit gudbarn, som fryser i England - det kan fasteren jo slet ikke ha'.


Og så har jeg tænkt på Anna da jeg købte FIONA - men måske min niece kan nå at få en til jul.....men der er jo også liiiiiige noget andet.

23.11.09

Av av av

Jeg har tandpine - MÅ til tandlæge i morgen - nu er det også 3 år siden....

ØV hvort jeg hader det

Det er ellers længe siden jeg har oplevet det.
Anna græd som pisket da jeg gik fra børnehaven i dag. Hun er ikke særlig glad for børnehaven pt. Jeg ved ikke om det skyldes at jeg var væk de par dage sidte uge eller om det bare er nu hun har fundet ud af at vi faktisk går og prøver at protestere mod det...
Det er i hvert fald ikke sjov at have hendes skrigende/grædende ansigt for sine øjne når man skal sidde og arbejde.

Har jo mest lyst til at hente hende igen...

22.11.09

Så er trøjen færdigstrikkede

Har haft en del timer alene her til aften - manden er til fødselsdag og børnene sov kl 21.
Anna var dog lidt svær men det skyldtes ikke mangel på sut.

Nu skal der bare hæftes lidt ender og syes en lille smule - nå ja, og så en lynlås i...

Billeder kommer

21.11.09

Vores lille lykkefugl

Anna er blevet en stor pige - sutterne hænger nu på bibliotekets suttetræ. Og hun har fået sutte-diplom med hjem. Hun hængte dem selv op, vinkede farvel og fik taget billede. Og så hænger de jo et sted vi kommer tit. Og ved siden af fætter Jeppes sutter.
Vi tog i BR bagefter hvor hun måtte vælge en ting i stedet for sutterne - store perler + perleplade. Dejlig økonomisk pige ;o)

På vej hjem var vi et smut forbi kirkens julemarked, hvor både farmor var og Annas gamle dagplejer - super gensyn. Anna fiskede i fiskedammen og vandt 3 præmier og så skulle hun prøve tombolaen - 10 lodder og 5 gevinster - lykkefugl. Der var mange af de andre der vist havde taget alle nitterne. Så nu sidder hun og maler t-shirt og har chokolade, orkidé, shower-gel og juleviskestykker med hjem.

Drengene har været i skolebio og se hhv. Hundehotellet og Disko-ormene, men er pt ude og handle ind med manden, så jeg glæder mig til at høre om filmene - og Oskars første biograftur uden voksne....

I aften skal morfars cardigan være færdig, så jeg kan komme igang med kjolen... hvis ikke jeg lige skal lave en lille cardigan til mit gudbarn Carl som vi skal se igen til jul. Str 6 mdr. tager jo ikke mange dage.... Men det kan det til gengæld gøre at bestille garn - at vælge butik, farve, kvalitet kan tage et par dage for mig.
Har du gode erfaringer med butik eller særlig garnkvalitet (til en lille bebs) så skriv endelig

19.11.09

Hjemme igen

Hvor er det skønt at være hjemme igen.
Og især med mere materiale end da jeg tog af sted. Og det er jo godt for specialet og mig.

I dag har jeg været hos vejleder, hvilket var super godt. God kritik og gode ideer. Hvad mere kan man forlange af sin vejleder. I hvert fald dejligt med en engageret og jordnær vejleder.


Jeg var et lille smut forbi Sommerfuglen - skøn butik - og købe garn til en kjole til mig selv. Spændt på at se mig selv i en hjemmestrikkede kjole....

I eftermiddags var Anna og jeg til gymnastik - dejligt at være på tomandshånd med hende igen. De sagde i børnehaven at hun havde ændret adfærd de dage jeg havde været væk - meget mere mut, ked og suttetrængende.

Det er skønt at komme hjem til 3 unger + 1 mand der faktisk har savnet én. Oskar var ikke så fysisk i gensynet, men insiterede på at MOAR skulle læse godnathistorie. Gustav var fuld af kram, kys og knus. Anna dejsede om på vej hjem fra gymnastik, så både Oskar og Gustav fik lavet lektier 1 time uden forstyrrelser og med både mor og far. Kvalitetstid med stort K!


15.11.09

Så går turen til sommerhuset - alene

Jeg har pallet til et par dage og kører nu alene i sommerhus for at skrive - så skal jeg hverken hente børn, tænke særligt på aftensmad og sengetider.
Håber det bliver nogle rigtig produktive dage.

14.11.09

ÅRSDAG


Det er vores årsdag i dag - tænk det er 11 år siden vi blev kærester - og vi har været gift i de 9.


Kan tydelig huske vores gensynsmøde på KellerDirk hvor George Michael Jam spillede og Vi kom gratis ind pga svigerindens status ;o)

Der gik ikke længe før jeg vidste at HAN var den eneste ene..... og jeg der altid har sagt at man da ikke møder en seriøs kæreste i byen.....Jeg æder mine ord hver dag jeg vågner ved siden af min dejlige mand

13.11.09

Influenza A

Så er det bekræftet - jeg har influenza A og kan regne med endnu 1 uge med symptomer. Det føles som om jeg har drukket 10 øl og bare har tømmermænd. Når jeg drejer hovedet, tager det et nanosekund inden indholdet følger med.... og appetiten er helt i bund - hvilket ikke er helt skidt (jeg har da tabt 3 kg)

Lægen skrev en sygemelding, så jeg måske kan få flyttet deadlinen 1 uge på specialet. Ikke fordi det er særlig smart, da vi har planlagt at jeg havde FRI og var færdig og derfor lagt planer... og manden har fødselsdag...men 1 uge er 1 uge. Og nu har jeg været slatten og total ineffektiv 14 dage, såh....

Jeg nåede et hurtig smut i Matas hvor jeg fandt lidt til ungerne i december måned - en rigtig retro ting fra min barnedom: menthol plastikcigraretter (kan desværre ikke finde et billede)

Jeg må nok hellere melde fra til fodboldafslutningen i aften - har bagt 2 kager og skal lave risengrød når ungerne er hentet....rigtig øv, da det plejer at være rigtig hyggeligt.ØV ØV

11.11.09

Min hverdag


Sådan ser min hverdag som regel ud. Pauserne bliver brugt på at strikke et par pinde og så tilbage til den bærbare og kaffen.
Kan se at billedet er lidt gammelt - jeg skriver ikke i stikord mere!
Jeg har desværre ligget syg, så mit hoved har ikke været glad for computeren og store tanker, men jeg har det meget bedre her til aften end jeg ellers har haft. Typisk når man endelig har fået en tid hos lægen..... Det tog kun 3 dage at komme igennem. Synes ikke jeg ville møde op i venteværelset, hvis det nu er Influenza A vi alle har ligget med.

Billederne taler vist for sig selv







Egentlig skulle jeg bare tage billede af vores julepynt produktion, men Anna og Gustav elsker kameraet - og hinanden.




6.11.09

Det nye projekt

Jeg ved ikke helt om jeg er tilfreds med farven, - men den er nu meget morfaragtig. Og når den så er til morfar passer det jo fint.
Det er lidt kedeligt bare at strikke glat, så næste projekt skal være mere udfordrende.

I dag har jeg haft Oskar hjemme, så der er blevet strikket, set tv, sovet og det var vist mit program, eftersom jeg selv ikke er på toppen. Det er meget fustrerende ikke at være fit for fight når der nu kun er lidt over 1 måned til jeg skal aflevere speciale... Men men men - jeg skal nok nå det

5.11.09

Mere sygdom

Jeg er ved at få flip, når man hver morgen skal tjekke om børnene er friske nok til at komme afsted , for så at konstatere, at det er de ikke.
Gustav var hjemme mandag + tirsdag
Anna var hjemme i går + idag
Oskar er hjemme idag....
NU GIDER JEG IKKE SYGE BØRN MERE!

3.11.09

Færdig med strik


- nu mangler alle enderne bare at blive hæftet og så skal der syes stykker sammen.
Jeg hader det!
Opskriften kan findes her
Jeg har allerede startet det nye projekt op - en julegave til min far (denne cardigan).

I morgen har vi aftalt at være raske...

Gustav og jeg har igen været hjemme pga hovedpine, ømme lemmer, ondt i halsen mm
Det er SÅ ufedt at være syg. Derfor har vi aftalt at vi i morgen er raske og alle skal afsted. Jeg har simpelthen ikke tid til mere sygdom - hverken hos mig selv eller børnene.

2.11.09

Måske han har gjort det igen?


Tænk at der er kommet et nyt Helmig album i dag og jeg har ikke købt det - det er ikke sket længe!
Håber min mave vil give mig lidt fred i morgen, så jeg kan suse forbi Fona og købe det nye album.
Godt nok er jeg ikke imponeret over nummeret '100 dage' - synes der er gået lidt for meget Medina i Thomas-drengen. Men man kan jo ikke bare springe et album over...

Lidt sjovere når texten kan læses ;o)

Har vist leget lidt for meget med mit layout - i hvert fald skrev jeg med hvid text på hvid baggrund....
Troede først det bare var min computer der viste det sådan, så jeg håber ikke nogen har været forbi forgæves.

Sygdom igen igen

Hvor er ens hedbred vigtig - og man sætter først pris på det når det ikke er så godt...
Gustav klagede over ondt i maven, hvilket han også havde gjort i går. Og inden Lars nåede hjem og overtage, så jeg kunne skrive, lå jeg selv med mavesmerter. Min søde mand har været i byen og købe cola - det hjælper lidt, men hovedpinen har jeg overladt til Panodilen. Det hjælper dog ikke rigtig :o/

Jeg har ellers taget billeder de sidste par dage med henblik på at opdatere bloggen, men når det aldrig - måske jeg kan finde lidt tid i aften, nå ungerne sover og TV ikke tilbyder noget spændende.

Håber jeg snart er på toppen igen, for specialet skriver ikke sig selv (det ville ellers gøre mit liv meget lettere) og det er ikke sjov at være mor til 3 børn, når man er slatten. Godt jeg har en god mand!