21.10.10

Fuldstændig blæst

Jeg er helt blæst efter at være blevet bombarderet med viden i 2 dage. Jeg ved næsten alt om Digital Signatur og Nem-id nu - men tror det hjælper at komme til at prøve det på egen hånd.

I går var der gæster da jeg kom hjem - ikke en heldig kombi når man er træt i hovedet efter 1.arbejdsdag. I dag er jeg kommet hjem til en syg mand - han har skræntet længe, men nu er det halsbetændelse og penicilinen skulle gerne snart virke. Pt ligger han og sover, så jeg har 3 børn der vil al muligt....hjælp mit trætte hoved.

Og så har jeg fundet ud af at jeg slet ikke har strikket i 7 dage nu. Det er en hel uge!!
Jeg har været lidt tommelum efter jeg fik tilbudt arbejde og skulle ordne fødselsdage, tænke mad, indkøb etc Men men men, i aften skal jeg strikke når ungerne sover - hvis jeg ikke falder i søvn sammen med dem....igen
Jeg har dog tirsdag lavet min fars vest færdig, - den blev givet væk i går. Den passede perfekt, men billeder af den færdig har jeg ikke - til gengæld har jeg billeder af glade fødselsdagsbørn:
Kommer senere

19.10.10

Spændt på i morgen

Nu går det snart løs - i morgen kl. 08.00 skal jeg møde på arbejde. Det er længe siden jeg har kunnet sige det. Men det er skønt. Jeg glæder mig , men er samtidig spændt. Ved jo fra Charlotte, at arbejde stjæler al ens strikketid ;o)

I morgen tidlig skal Gustav fejres - glæder mig til at se hans ansigt når han åbner gaven fra os - måske et billede af det...
Bedsteforældrene kommer forbi i morgen eftermiddag og bliver til aftensmad, hvor Gustav har bestemt menuen: risengrød.... Jeg kommer fra arbejde og er sikkert træt, så det er fint de smutter inden klokken bliver for mange., Min mor skal til Århus, så jeg ved hun og min far ikke bliver længe. Min mor har 2 fætre med fra Århus, men jeg håber farfar kan holde til det - han lider af alzheimer, så for meget støj er ikke godt!

Har lige et monteringsarbejde foran mig - morfars vest skal være færdig til i morgen. Det er jo planen det er hans fødselsdagsgave. Han havde fødselsdag i søndags - samme dag som Anna.
Der skal nok komme glade billeder af min smukke 4 årigede datter senere

15.10.10

Så var der bid

YES - jeg har fået job!

Jeg skal (dsværre*) starte på onsdag med oplæring som strækker sig 5 dage frem.
(Desværre fordi det er Gustavs fødselsdag)

Men hvor det letter - alt. Godt nok vil der gå meget tid med det, men for pokker hvor er det godt for mig, min familie og ikke mindst vores økonomi ;o)

10.10.10

Familietid


Så har vi været i svømmehallen igen - det er en dejlig måde at være sammen på med familien. Nu er vi så alle lidt trætte. Fjernsynet kører og strikketøjet venter på mig. Kaffen er ved at løbe igennem maskinen. Hvad mere kan man ønske sig af en søndag i oktober?

Om kun 1 uge fylder Anna 4 år - fatter det ikke - men når man ser hende er man ikke i tvivl om at hun er en selvstændig og stædig pige.

8.10.10

1 stk død fulg

Jeg væmmes ved tanken, men fuglen er ude nu. Lige inden vi skulle ud ad døren, smuttede katten ind med noget i munden - heldigvis en DØD fugl. Men den måtte jeg jo så hjem og fjerne....AD. Der er en grund til jeg ikke har fugle mere! Promfrit - vores kat - var selvfølgelig meget stolt og blev da også rost og aet, men resultatet er jeg ikke glad for. Men nu er det da ovre - for denne gang...

5.10.10

Jeg savner indhold

Ja - jeg er godt og grundig træt af at være arbejdssøgende!

Jeg har skrevet ansøgninger i lange baner i dag - nu hvor der endelig er noget at søge.

Hvis du kender et sted der mangler en arbejdende kvinde så skriv endelig!
Jeg er ved at være så desperat at alt har interesse...næsten, for der er noget jeg ikke kan; ringe rundt og sælge lorteprodukter.

Det er da hyggeligt at have tid til strik, hente børn tidligt etc, men jeg savner noget indhold i mit liv - savner at kunne give lidt tilbage til samfundet (har overvejet frivilligt arbejde, men det giver ikke så meget mad på bordet). Og så savner jeg at bruge min hjerne, at have voksenkontakt, være nyttig, være ventet, være brugbar....

Nu med billeder

Jeg har fået strikket en del på det sidste

Og nu er der taget billeder:



Mit første Kauni-projekt:

Mit første forsøg på dobbeltstrik- En Hello Kitty halsedisse til Anna


Og nu skal der gang i ansøgningerne