24.3.10
ØV-følelse
Så nu sidder jeg her med en rigtig ØV-følelse.
Havde det været en anden dag, havde jeg nok taget hende med hjem igen (:o() Men min mor kommer i dag. Vi skal ud og købe sko til mig - på hendes dankort! Det kan man jo ikke sige nej til. Slet ikke som arbejdsløs.
Jeg skal lige sende et par ansøgninger afsted inden hun kommer og så skal ungerne hentes tidligt, så de kan få lidt tid med mormor.
21.3.10
Klodshans færdig
20.3.10
Overnattende gæster
13.3.10
Skønt vejr
Og så blev der lige skvadret ½ time....
Nu er Oskar drønet over til en legekammerat og jeg strikker, Anna ser tv og manden har lige været ude at løbe.
Anna og jeg har fået bagt muffins til Bingo Banko i aften, som drengene elsker. De sidder og drømmer om alle præmierne.
Lige nu er der boller i ovnen - nu hvor den alligevel var varm.....
Jeg har fået strikket ryggen færdig på Klodshans og godt igang med forstykket. Ideen med at strikke bulerne baglæns var en genial ide, jeg fik ved at kigge hos GrenDesign. Man slipper for at sidde og vende strikketøjet 117 gange i løbet af én pind. Jeg er forresten også gået igang med det ene ærme - blev lidt træt af de store omgange....
7.3.10
En aktiv søndag
Først var vi alle ude og se Gustav spille fodboldkamp - de fik hug. 0-6 ØV
Så var jeg til spinning - det er hårdt at komme igang igen. Men det var en god blid start, så nu skal jeg afsted igen tirsdag eller onsdag.
Jeg blev hentet af manden, Anna og Oskar (Gustav har været til fødselsdag) og så direkte i svømmehallen i Glostrup. Det var super! Ungerne var glade og den store vandrutschebane var SUPER! Det kan varmt anbefales.
Gustav hentede vi på vej hjem og nu er manden ude og løbe.
Og nu står den på friskbryggede kaffe og strikketøj
I går fik Oskar ny cykel - den gamle blev stjålet i efteråret, men nu er foråret på vej og cyklerne skal snart i brug igen.
Desværre er den nye cykel lidt for høj til Oskar - så han cykler på Gustav og Gustav på den nye. Det var ellers meningen at Oskar skulle have en ny cykel - han bliver som regel 'snydt' fordi han bare arver fra Gustav. Men Oskar er glad nok - selvfølgelig (tænker jeg). Oskar har et dejligt sind. Når andre er glade, så er Oskar glad. Og kan han glæde andre, har han det skønt.
6.3.10
Så blev det weekend igen
Jeg har startet op på en sweater til Gustav. Klodshans af Annette Danielsen:
Strikkes af Geilsk Uld/bomuld, som er skøn at strikke med. Jeg er dog spændt på om jeg har nok garn - ellers må jeg hive fat i den lyseblå jeg også har købt.
I går var hele SFO'en lukkede pga pædagogisk kursus, så jeg og en anden forældre passede 8 0.klasse børn, hvilket gik over alt forventning. De var ude og lege i haven, legede med Lego, fik lidt at spise og så var klokken hurtig 16 hvor alle var blevet hentet. Absolut ikke sidste gang, hvis jeg har muligheden for det. Det var dejligt at se børnene lege på kryds og tværs.
Og så er det blevet til 3 ansøgninger i denne uge - den ene har jeg allerede fået afslag på. Men det kommer jeg nok til at opleve rigtig mange gange. Der bliver jo hver dag slået nye jobs op, så det er bare med at søge - og mine ansøgninger bliver da bedre for hver gang.