3.8.10

Alene aften

Alle i huset sover. Her er stille - og det er skønt!
Der skal strikkes.
Er næsten færdig med min 2. Sidelæns - det var egentlig en fødselsdagsgave til kusine Alberte, men jeg nåede ikke at blive færdig...
Jeg skal til Strik-in hos Slavi d. 12. så mine pinde skal være tomme og klar til et projekt i Cascade 220. Hvad det bliver ved jeg endnu ikke. Måske noget til mig selv?

Og så har jeg i dag fundet JOBBET - nu skal det bare søges og så skal jeg vælges! Mere om det, når jobbet er mit...
Jeg er ved at være lidt træt af at være arbejdssøgende eller hjemmegående husmor. Jeg savner voksen kontakt og at bruge min viden. Tror jeg må igang med noget faglitteratur igen, så min hjerne kan stimuleres lidt. Strikkeopskrifter giver desværre ikke så meget på den front.

Med hensyn til salget af 3 børn, så er de ikke længere til salg! Anna kom mig løbende i møde med åbne arme "MOAR!" da jeg hentede hende efter en legeaftale, der også blev til spiseaftale. Hun er tidlig ude. 3 år og så leger/spiser hun ude hos en veninde til kl 19. Hun sov 19.20 på sofaen;o)
Drengene er blevet bidt af Settlers. Det startede med at vores venner i Ålborg har Catan til Nintendo. Det spillede Gustav (og jeg) en hel del, da vi var forbi dem i sommerferien. Gustav har nu selv købt spillet og spiller det HELE tiden (og vil have mig med på råd, hvilket jeg ikke har noget imod - det er et super spil (til 100,-!!!)) Jeg fortalte drengene at vi faktisk havde det 'rigtige' Settlers spil et eller andet sted, så Lars fandt det frem i går. I dag har drengene så prøvet sig frem med de sekskantede brikker. Det fangede deres interesse hurtigt og de spillede da i ca 1-1½time. Anna var jo ikke hjemme til at spolere det hele....

Nå, strikketøjet kalder....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar - det gør mig så glad :-)